Melodi: Nattens Dæmrende Taage.
1.) Paa Ørlandets Sletter der ligger En Gammel Herregaard, Ja Østraat den hedder Med megen Shov og Jord. Den stammer fra Arilds Tider, Da Adelsstanden var god, Den gjemmer mange Minder Om Fædrenes Liv og Mod. |
4.) Men fri han ei skal faa være For Ondskab, Spot og Vold, Thi Pøbelen stadigen ere Mod Manden som djævelskt Troll. De hyppig Hærverk udfører Paa Gaardens Eiendom, Mismodig Manden det føler, Men Straffen engang kom. |
2.) Paa herresædet der leved En Mand saaa Folkeræd, Han ingen enner forstyrred, Udi hans tause Fred, Han var en stakkeels Særling, Han ene leved der, Han tragtet ei efter Vinning Og ingen har ham kjær. |
5.) Men Heftye sikkert har loved At værne om sin Fred, Thi Pøbelen stadig har plyndret Det gamle skiønne Sted Blot for at forarge dets Eier, En stille Fredens Mand, snart Loven det greier med Bygdens unge Stand. |
3.) For ham er verden ei mer Al Glæde borte er, Paa Gaarden findes ei flere, blot tjenerskabet er der. Der ligger Østraat stille I Kveldens Mørke Ro, Ei Sangens muntre Trille Paa Herresædet bo. |
6.) Den anden Juledags Aften Nu Pøbelen melder sig, Paa Østraat der de ubuden. Raaheden vil føre Krig. Kan noget saadant vel hende Udtrøndelagets Land, Kan ingen Oplysningen kjende Iblandt den simple Mand |
Åpningssiden for matrikkelgården Austrått
Index for matrikkelgårdene i Ørland.
Åpningssiden til Yrjar Heimbygdslag