Revolverdramaet paa Østraat den 26de December (2den Juledag) 1899.

1.) Som gammelt Herresæde Helt velkjendt Østraat er,- Og badde Sorg og Glæde Har ofte skiftet der. Og alt mens Tiden rinder Saa knapt vi følge kan. Det gjemmer mange Minder For Norges Folk og Land.	Men – Veie eller Gader – Vi tager alting med. Slet ingen Lov tillader At bryde veies Fred!
2.) I længst forsvundne dage Det var i Glans og Pragt, Ei meget ni tilbage Er af dets fordums Magt Dog end om hid du reiser Beundrende du ser: Ærverdigen der kneiser Med sine gamle Spir!	8.) Som de sig Gaarden nærmer Med Støi og Skraal og Skrig, Den Vagtmand sig beskjærmer Men Ingen staar ham bi! Og da mod Overmagten Han ser han ei kan staa, Saa gaar han ind fra Vagten Hos Heftye Hjeælp at faa!
3.) Og alt mens Tidens Vinger Fløy hen med Fryd og Sorg, Saa helt ifra «Fru Inger» Helt tidt den gamle Borg Saa mangen Skjæbne fristed’ Som ei kan nævnes her, Og ofte eier skifted’: Den sidste Heftye er!	9.) Og heftye – op han farer At værne «Sig og Sit» Imod den drukne Skare Som ei paa «Dit» og «Mit» Her forskjel synes kjende Og som ubuden kom At rende overende En’s Liv og Eiendom.
4.) Dog ei jeg skal fortælle Dets gamle Saga her, Nei, hva jeg her vil melde Beklages maa af Hver Som vil retsindig tænke Og øve Ret og Skjel, Og ei sin Næste krenke Påå Legem eller Sjæl.	10.)Revolveren han tager Og griber om den fast Og mod den hele Skare Han drager du i hast. Mens Vreden i ham luer Da ei de fjerner sig, Han med Revolv’ren truer «Giv Agt! Nu skyder jeg!»
5.) Sidtsleden Jul det hendte Som nu fortælles skal: Da lysene var tændte Sad Heftye i sin Sal. En stille Mand som ønsked Kun Ro og Ensomhed, Men Daarskaben den pøsked At bryde hellig Fred.!	11.) Og da man ikke ændser Hans Varselsord, – ja saa I Vrede uden Grændser To Skud han lader gaa. Da springer en af Skaren Mod Heftye ind og slaar, Men netop midt i Faren Det tredje skud nu gaar!
6.) Af Bygdens Ungdom samler En Del sig vild og kaad, Og larmende de ramler Da frem sig til Østraad. Hva i sit Sind de mene, Den Sa vel synes klar: Med tykke Aspegrene En Del bevæbnet var.	12.) Og sidste Skud det rammer: Et Liv udskukkes nu! Forfærdet og med Jammer Hver flygter nu med Gru. Enhver for sent beklager Hvordan at frem de fo’r, Dog end i denne Sag er Ei talt det sidste Ord.
7.) Og dristig og forvoven De fremad skynde sig, Og stolende paa Loven Ad rodelagte Vei!	13.) Moralen er dog dene: «Vil du dig føle fri, Du Lov og Ret maa kjende Og ei paa fremmed Sti Med Trods Dig maa tiltvinge Hva du saa end attraar Kun Sorg det vil dig bringe, Kun Skam og Død du faar!»

Åpningssiden for matrikkelgården Austrått
Index for matrikkelgårdene i Ørland.
Åpningssiden til Yrjar Heimbygdslag